Fastelavn


Fastelavnen er den årstidsfest, hvor vi tager afsked med mørket som symboliseres af en kat på fastelavnstønden. Det er også dagen, hvor vi hilser lyset velkommen, symboliseret af solen på fastelavnsriset. 

Med lyset kommer også frugtbarheden (den nye afgrøde) hvilket fastelavnsriset symboliserer. 

Fra slutningen af januar og frem til fastelavns mandag er der gang i forberedelserne til fastelavn. Vi snakker om fastelavn og lærer de sange, sanglege, rim og remser, der er knyttet hertil. 

På turene ud af huset henter vi grene til fastelavnsriset og den næste opgaver er så at få risene pyntet. En opgave der kræver at børnenes fantasi må sættes i sving, deres evner til at bruge en saks afprøves og de får viden om det kulturelle i afholdelsen af fastelavn.

På selve dagen kommer børnene udklædte til festen. Udenfor slår vi katten af tønden og bider til bolle, såfremt vejret tillader det. Bollerne er bagt i tiden op til fastelavn og er måske fyldt med syltetøj lavet af sidste sommers bær. Senere samles vi på stuerne og nu er det tid til at de voksne fortæller et eventyr. Ikke et hvilket som helst eventyr, figurerne repræsenterer nemlig børnenes forskellige udklædninger. Og mens eventyret bliver fortalt, er det børnenes opgave at præsentere figuren for de andre.

For Nattergalen er det også blevet en tradition, at de ældste børn besøger byens ældrecenter, hvor de optræder for og snakker med, de ældre.