Dagsrytme

Dagsrytme

 

Morgenmad serveres mellem kl. 6.24 og 8.00.

Vi lægger vægt på at børnene får en rolig start på dagen og, vi sikrer os, at børnene har mulighed for at få morgenmad. Vi tilbyder her havregryn/-grød og cornflakes.  Ønsker I, at jeres barn skal have et stykke brød eller andet, er I velkomne til at tage det med hjemmefra. Vi beder blot om, at der kun medbringes morgenmad til den pågældende dag..

Kl. ca. 9.00 pakkes der til tur, så børnene, der skal på tur, bedes være her på dette tidspunkt.

Skulle tidspunktet være ændret f.eks. i.f.t. bus, vil der være opslag på BørneIntra.

Kl. ca. 9.30 starter vores aktiviteter. F.eks. sanglege, tage på tur, male/tegne og lege.

Kl. ca. 11.00 - 11.45 spiser vi  frokost som er medbragt hjemmefra - Hertil får børnene vand.
Kl. ca. 12.00 puttes sovebørnene med deres bamse eller sut.

Efter frokost går alle på legepladsen. De børn, som ikke kan falde i søvn eller vågner, tages op og kommer ud på legepladsen til de andre børn.

Kl. ca. 14.00 spiser vi  frugt/eftermiddagsmad som er medbragt hjemmefra. Hertil serverer vi vand.

Sidst på dagen lukker vi langsomt huset ned og vi samles i alrummet eller ude.