COVID-19 forårsages af SARS-CoV-2, i daglig tale ny coronavirus. COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019, og siden har der været en hurtig global spredning. WHO erklærede den 11. marts 2020 en pandemi. Siden mandag den 16. marts 2020 har alle offentlige institutioner som daginstitutioner, dagplejer, skoler. m.v. været lukket for at begrænse smittespredning i det danske samfund (med undtagelse af dagtilbud, der har været åbne, fx for at sikre nødpasning). Dagtilbud vil fra den 15. april 2020 igen kontrolleret kunne åbne, under forudsætning af en række særligt skærpede forholdsregler. For at begrænse smitte under en kontrolleret genåbning af dagtilbud, kan en række tiltag iværksættes. Det, der virker bedst, er at alle personer, der færdes i dagtilbud foretager grundig håndvask med vand og sæbe, evt. med efterfølgende brug af håndsprit flere gange dagligt. Derudover påvirker anden personlig adfærd også smitterisikoen. SARS-CoV-2 smitter ved dråbesmitte og kontaktsmitte (det vil sige ved at overførsel af smitstof fra næse og mund via hænder og genstande man rører ved, fx via håndtryk og via overflader m.v.). Man ved endnu ikke, hvor længe SARS-CoV-2 kan overleve på overflader, men for praktiske formål regnes med en overlevelse på 48 timer, som dog kan være længere afhængig af forureningsgrad (hvor meget virus der på det pågældende område). 

I fanerne til venstre, har vi samlet noget generel og lokal information om coronavirus